Af: Demenskonsulent Mette Nørregaard, Frederikssund Kommune
Som demenskonsulent i Frederikssund Kommune har jeg haft lejlighed til at deltage som observatør en eftermiddag i marts 2012, da omsorgsklovnen Lille Ruth var på arbejde i en afdeling på De Tre Ege i Jægerspris.
Det var utrolig spændende at se, at både demente og ikke demente borgere havde stor glæde af hendes besøg, og der er ingen tvivl om, at hun især for den demente borger kan være med til at øge aktivitetsniveau, opmærksomhed og livskvalitet.
Vi har alle et forhold til klovnen som figur. Den udtrykker sine følelser og kan overskride vores grænser og komme helt tæt på, uden at vi føler os truet. For det meste er den glad og sjov, men den kan også være uheldig, klodset og trist, og den bringer følelser og reaktioner frem i os som smil, latter, ømhed, omsorg og trang til at hjælpe. Men klovnen stiller ingen krav; den klarer sig selv, og dens evne til at klovne er med til at legalisere det uperfekte. Ved at bruge klovnen som redskab er den indledende kontakt allerede skabt, fordi vi udnytter den positive forforståelse, vi alle har.
Lille Ruth udviser ydmyghed og respekt. Hun er nysgerrig, interesseret og meget nærværende. Primært er hun den søde, kluntede, famlende og naive lille pige, men hun kan også være den seriøse og alvorlige voksne. Hun er tillidsvækkende og skaber tryghed, hun sladrer ikke, skælder ikke ud, og hun kræver ikke mere, end hvad den enkelte formår at give. Lille Ruth refererer ikke til noget eller nogen, hun er sin egen.
Jeg ser omsorgsklovnen både som en aktivitet og som et yderligere redskab i plejen og omsorgen af demente.
Når omsorgsklovnen Lille Ruth arbejder i gruppen af både demente og ikke demente, skabes en fælles oplevelse og dialog beboerne imellem, selv om det, de ser og oplever, er meget forskelligt. Hun arbejder blandt andet med emner, der påvirker sanserne, for eksempel blomster, dufte og andre ting, der giver anledning til snak.
Gennem sin lillepigerolle skaber hun mulighed for, at den demente kan reagere og udtrykke følelser, som normalt ikke kommer til udtryk. Måske falder hun ned fra stolen, vakler eller viser et lille brandsår på sin arm. Hun viser, at hun er ked af det og har brug for trøst. Derved skabes en mulighed, som demente på et omsorgscenter sjældent har, nemlig at vise omsorg for andre, være noget for andre, at trøste og hjælpe et andet menneske, sådan som de har gjort det meste af deres liv: ”Åh pas på lille ven”, ” Åh nej har du brændt dig, fik du koldt vand på armen”, ”Så, så vær nu forsigtig”. Oplevelsen får en ekstra dimension, fordi det andet menneske ikke samtidig er den plejeperson, der hjælper den demente med personlig pleje og ernæring.
Alle beboerne husker klovnen Lille Ruth. Følelserne er aktiveret og vil hurtigt genkaldes ved nyt besøg, fotos, eller tale om klovnen og de aktiviteter, som klovnen foranstaltede. Demente husker følelser!
Det er interessant at overveje, om omsorgsklovnen kan have en mission i forhold til udadreagerende borgere, hvor påvirkning eller ændring af stemningslejet kan forebygge vold, stress og brug af magt.
For personalet kan observation af klovnens adfærd give anledning til refleksion over egen adfærd og måske medvirke til, at de tør klovne lidt og tænker mere kreativitet, særligt i forhold til plejen af demente.
For at skabe størst mulig accept og forståelse bør både beboere, pårørende, medarbejdere, ledere og politikere have viden om omsorgsklovnen og dens arbejde. Klovnen skal introduceres og præsenteres på det enkelte omsorgscenter, så de, der måske ikke ønsker at deltage, kan vælge det fra, og endelig skal det fagligt overvejes, hvad formålet er i den enkelte afdeling, hvordan det skal planlægges, hvilke reaktioner vi kan forudse, og hvordan de skal tackles.
At arbejde med omsorgsklovnen kan give flere smil og et lettere liv for både demente og ikke demente.
Mette Nørregaard
Demenskonsulent
ved Frederikssund Kommune, April 2012